Årets første blogindlæg

04-01-2023

Jeg har i dag sendt denne mail til en venlig direktør, somhar tilbudt mig et telefonmøde på bagrund af, at jeg abonnerer på hans nyhedsmail med gode råd til håbefulde iværksættere.

Hej med dig

Tak for din mail og invitation. Jeg glædes over at modtage dine små og venlige "stikpiller". 

Jeg er i gang med de indledende undersøgelser, og jeg gør mig en række tanker i denne tid. Derfor har jeg tilmeldt mig din nyhedsformidling og følger dig.
Jeg er startet på en spændende rejse i livet, hvis mål nok ikke bliver et karriereskift med en jævnt stigende indkomst som coach og/eller terapeut og/eller rådgiver/bisidder. Men dog et inspirerende karriereskift. 

Jeg ønsker på non-profit basis at udvide og arbejde selvstændigt med at bruge min kolossale viden, indsigt og erfaring fra et langt og succesfuldt arbejdsliv på at støtte og hjælpe vores medmennesker.

Den mest tilfredsstillende del af min karriere var en årrække som leder og det, som hed officer (præst) i Frelsens Hær. De seks år i denne tjeneste var ud over en lang årrække i Grønland de bedste ansættelser i mit liv.

Tiden i Frelsens Hær startede med,at jeg tilbød min arbejdskraft som frivillig og ulønnet. Og dette udviklede sig gennem nogle år til et karriereskift og en lønnet stilling i Hæren. 

Nu er jeg en frisk fit-for-fight folkepensionist, og jeg kan naturligvis godt bruge et tilskud til pensionen. Men dette er i min vision uvæsentligt - drømmen er at gentage den personlige succes fra årtusindskiftet i Frelsens Hær. Dog ikke som aktiv i en religiøs organisation denne gang, men i mit eget "univers" eller "rum" i samfundet, hvor jeg vil kunne hjælpe mine medborgere ved, som jeg udtrykker det på min spritnye hjemmeside (https://dan-kiving.webnode.dk) "at gå et stykke i livet" med borgere, som jeg får lov at gå sammen med.

Min analyse er, at der i fremtiden i det fattigere samfund, som vi som samfundsmodel målrettet stiler imod, at ensomheden og elendigheden og den økonomiske og medmenneskelige fattigdom og ulighed og fornedrelse øges med rekordfart, bliver behov for mennesker med overskud, som vil træde til og støtte u/b. 

Organisationerne indenfor det humanitære arbejde kræver en god økonomi for at kunne køre deres vigtige arbejde, men de når relativt få virkelig nødlidende borgere. Derfor må vi andre i min vision træde frivilligt, ulønnet og digitalt veludviklede til. Helt i stil med genbrugstanken mht materielle ting og sager samt indenfor uddeling af madvarer. 

Og vi, der jo er uddannede coaches (terapeuter osv) må asap træde til i nærområderne og lokalsamfundene enkeltvis og som gruppe (ikke som en del af en megaorganisation) med en frivillig og ulønnet indsats. Og det er den vej, jeg vil arbejde og opstarte min fremtidige virksomhed.

Men som du kan se, er jeg noget udenfor din målgruppe (tror jeg nok), og hvis du vil hjælpe mig med at skabe dette, er det et spørgsmål om at gå noget af vejen sammen for at hjælpe en stor gruppe af nødlidende uden, at vi får en eneste skilling for det.

Men er du efter denne forklaring stadig interesseret i at vi tager en snak, vil dine input være velkommen 😀

Her (det vil sige på næste blogindlæg) et billede af en hjælpetjeneste på Slagelse Sygehus (hvor jeg var henne med et familiemedlem, som blev indlagt og manglede min hjælp med transporten derhen. Det symbolske ligger i, at en mamutorganisation har plads som rådgivere - men der var ikke nogen bemanding. En bemanding, som de medborgere, der kom til akutmodtagelsen og skadestuen ofte har behov for. Her kunne jeg og lignende rådgivere da sagtens yde en frivillig indsats og drikke en kop kaffe med dem, der måtte have behov for en snak og et godt råd. Og måske bisidderhjælp.

Med venlig hilsen

Dan Kiving, naiv og lalleglad frivillig coach og bisidder

Elmelunden 21, 

4180 Sorø

Mobil 5357 8100

Mail dan.kiving@outlook.dk

Hjemmeside https://dan-kiving.webnode.dk


Share
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang